Så er min kronik, som jeg teasede for tidligere, simpelthen allerede online. Den kan læses på tryk i morgendagens @informeren eller nu i e-avisen og her: https://t.co/EohBjPAgkA (åben for alle)

Frederiks tale blev kaldt en 'homerun' i @weekendavisen. Det vil jeg ikke sige den var. Det er til gengæld @FrederikAppelO's retoriske analyse i @AtlasMag hvor han overlegent argumenterer for hvorfor den var, ja, dårlig.

De panegyriske reaktioner på kongens første nytårstale er mildest talt kvalmende. Let's be honest: Den var fuld af floskler, tenderende til det kedelige og forudsigelige. En omgang forsølvede almindeligheder.

På Instagram finder Zetland det 'nervepirrende' at kong Frederik i morgen skal holde sin første nytårstale på direkte tv fordi han har ry for ikke at have talegaverne i orden. Særligt her ville det måske være en god idé selv at have styr på sproget. 😬

Jeg husker at han ikke havde én eneste sygedag i løbet af min gymnasietid. Rekorden er lidt vildere end det 😳 'Nogle klasser har undret sig over, at jeg aldrig var fraværende. Det passer dog ikke helt. Men sidst jeg måtte melde forfald pga. sygdom, var i starten af januar 1987.'

Min matematiklærer i gymnasiet er blevet indstillet til Politikens Undervisningspris, og det er ikke ét år for tidligt. Han startede i 1985 og underviser fortsat; skulle egentlig have været på pension, men kunne ikke undvære 'sine elever'. En ildsjæl uden lige!

Alle har ret til et fedt køkken. Og alle har fortjent et forfatterskab.

Jeg er blandt andet vild med historien om at Yahyas lillesøster pjækkede fra danskundervisningen på HF hvor de skulle analysere hendes storebrors digte. 'Jeg kunne simpelthen ikke analysere digte, som jeg selv var med i, så jeg smuttede.'

Alle vil fortælle deres egen version for tiden. Fejø-beboerne som svar på Thomas Bobergs roman 'Insula'. Katherine Diez 'I egen barm'. Nu Yahya Hassans familie.

Jeg har i dag lært at 'svingstater' på norsk hedder 'vippestater'. Det ér og bliver altså et svært elskeligt sprog (og synes vi skal sige det samme på dansk fremover bare fordi).

FYI: Hvis I vil sende julekort i år, er I allerede for sent ude. I hvert fald hvis man skal følge Grethe Sønck. Til næste år må jeg være i lidt bedre tid.

'Som forfatter skriver man fordi man ikke kan andet. Og man kan ikke formulere sig på en hensynsfuld måde. Hvis man begynder at tænke på hensyn, skal man søge over i en anden branche.' – @Suzannebroegger

Er netop vendt hjem fra Berlin og forstår nu at den største fejltagelse er at jeg ikke var på spionmuseet. Men allerhelst ville jeg jo bare have været der med Nina. #giftvedførsteblik #tueogtonystvklub

(Og snart er jeg ikke længere provinsbøsse, i al fald ikke bedømt ud fra mit postnummer, det hele kan man jo ikke lægge bag sig. Man kan tage bøssen ud af provinsen, men ikke provinsen ud af bøssen)

For et års tid siden havde jeg en kronik i @informeren om at være (opvokset som) LGBT+-person i provinsen. Om 'metronormativitet' og et ønske om et bredere geografisk fokus på minoriteters trivsel.

Nyt spændende forskningsprojekt skal kortlægge hvordan det historisk set har været at leve som LGBT+-person i provinsen: https://t.co/ZmQa191d9U Det glæder jeg mig til at følge.

Får i øvrigt lyst til at citere altid knivskape Vigdis Hjorth: 'Mennesker burde opføre sig på en måde som kan tåle at blive skrevet om i en roman.' (!)

Det paradoksale i at en af Fejø-beboerne der har kritiseret Thomas Bobergs roman, vil belyse 'at ikke alt der står i bogen, er sandt'. Altså at noget er opdigtet, fundet på. Ergo fiktion. Som der også står på forsiden. #dklit

Altid altid huske at skrive navn og telefonnummer i sin notesbog. I går mistede jeg min igen, og en fremmed ringede allervenligst og angav et findested. Nu får jeg lyst til at skrive mit telefonnummer på min arm også, som når man var barn, skulle jeg blive væk fra mig selv.

I aftes blev jeg genkendt i byen som en 'fra Instagram'. Det var en meget mærkelig situation, måske især fordi jeg aldrig har tænkt at jeg også findes der, i et separat rum af virkeligheden. Hun havde fulgt mig i snart 10 år og vidste ting om mig jeg selv havde glemt.

Mand i stillekupeen imens toget er ved at trille ind på København Syd Station: Det er sgu da ikke Roskilde, det her.