CCS skal og kan levere vigtigt bidrag for klimaet i 2030, men det er ikke uden usikkerheder. Derfor afgørende at få flere CO2-lagre klar og samtidig få skærpet fokus på hvilke punktkilder, hvor CO2-fangst reelt giver mening for klima og samfundsøkonomi.

3. Hvad bliver prisen på biomasse i fremtiden? I @concitoinfo har vi påpeget, at prisen kan stige, når klimaregulering af skove strammes og efterspørgsel på den bæredygtige restbiomasse stiger. Dette kan underminere økonomi for mange bio-CCS projekter. https://t.co/bGpAsXunD1

2. Hvor meget støtte kan aktører hente fra andre end staten? De 28 mia. kr. i næste udbud er godt 600 kr./ton CO2, hvilke kan betyde, at mange vil kigge mod det frivillige marked for klimakreditter som finansieringskilde. Usikkert om dette kan levere i det nødvendige omfang.

1. Bliver landbaseret lagring klar til 2030? Det kan blive afgørende for mange projekter, men der er risiko for forsinkelser, da sikkerhed og solid dokumentation af gode grunde tager tid. Derfor afgørende med buffer i 2030, for at øge sandsynlighed for at nå 70%-målet.

Fornuftigt at samle CCS-støtte i ét stort udbud. Nu venter der et stort arbejde for markedet med at levere konkurrencedygtige projekter, der kan levere for klimaet i 2030. Særligt svarende på tre spørgsmål er værd at holde øje med 🧵👇 #dkgreen https://t.co/rdpmipLVRu

Mange gode elementer i den grønne aftale fra treparten – godt for natur, biodiversitet osv. Men klimaafgiften er for lille og kommer for sent til at sikre den nødvendige, klimarigtige omstilling i landbruget #dkpol #landbrug https://t.co/DX5Cy9uzzc

2. Der er væsentlige usikkerheder, bl.a. i forhold til hastighed, når en ny industri (her CO2-lagring) skal op at køre i Danmark. Der bør tages højde for dette i planlægning af målopfyldelse af klimamålet i 2030, så der er en solid buffer.

At Gas Storage Denmark ved Stenlille ikke fik licens til at gå videre med CO2-lagring i denne omgang viser to ting: 1. Myndighederne tager deres arbejde med sikkerhed og tilladelser seriøst. Også selvom det er ubejligt for klimamålene. Og ... #dkgreen

Stort tillykke til vinderne af efterforskningslicenserne. Landbaseret CO2-lagring kan være med til at bringe omkostningerne for CCS betydeligt ned og dermed være afgørende for at realisere CCS-potentialet og bidrage til klimamålene. #dkgreen https://t.co/rPoa8vJJBP

1/ Der er brug for flere reduktioner – også fra landbruget – for sikkert at nå 2030-klimamålet. Vi anbefaler en buffer på *mindst* 2 mio. ton CO2e for at opnå en vis sikkerhed for målopfyldelse. Det giver et samlet reduktionsbehov på mindst 3,5 mio. tons Tråd 🧵👇 #dkgreen #dkpol

1/ Den nye Klimafremskrivning (KF24) viser markant lavere udledninger end sidste års fremskrivning. Men de store ændringer udstiller også, at tallene er usikre, og der derfor er behov for en buffer, hvis vi vil være sikre på at nå i mål. Tråd 🧵👇 #dkgreen #dkpol

Udover puljerne til CCS kan andre indtægtskilder fremadrettet muligvis også sikre økonomi i mere biogas CCS. Fx det frivillige certifikatmarked eller udenlandske CO2-fortrængningskrav. 10/10

De to kommende CCS udbud i 2024 og 2025 vil stille krav om opstart i 2029. Der er på den måde bedre tid til at etablere en værdikæde og få flere CO2-lagre på plads. Dette kan både være fra biogasanlæg og andre punktkilder. 9/

Omkostningerne til CCS på biogas begrænser sig derfor primært til transport og lagring. På sigt kan der etableres rør og stor-skala lagring under land, hvilket kan gøre CCS fra biogas til et meget billigt klimatiltag. 8/

Biogas indeholder ca. 40% CO2, der udskilles for at opgradere biogassen til naturgasnettet. CO2en bliver derfor allerede i dag fanget, hvilket gør opsamlingen billig sammenlignet med CO2-fangst på store punktkilder, der også kræver etablering af fangstanlæg. /7

Der udledes i dag næsten 1 mio. tons biogen CO2 til atmosfæren fra biogasanlæg, der opgraderer biogas til naturgasnettet. Det tal stiger til over 1,5 mio. tons i 2030 med nuværende politik. Ingen grund til at udlede dette til atmosfæren, når det kan opsamles og lagres. 6/

Det er ærgerligt at flere biogasanlæg ikke har budt ind. Om det er er pga økonomi eller fordi de venter på bedre tilbud ved vi ikke. Det er CONCITOs klare vurdering, at CCS på biogas giver rigtig god mening for klima og økonomi. Det peger andre også på: https://t.co/ilgqzmMLgS 5/

Dette skyldes bl.a. at tidsplanen er meget stram. Udbuddet blev forsinket af flere omgang. Og ikke mindst, at etablering af flere CO2-lagre tager tid: https://t.co/FVVWFefzKF 4/

Men resultatet er langt under de 0,5 mio. tons, som regeringen tidligere har forventet at puljen skulle levere fra 2025. I @concitoinfo har vi flere gange påpeget, at der var risiko for, at puljen ikke kunne levere de 0,5 mio. tons. 3/

Tillykke til de tre vindere, af NECCS-puljen*, der skal levere 160.000 tons CO2 til permanent lagring fra 2026 og 8 år frem. *NECCS-puljen er en pulje til negative udledninger, der blev afsat på Finansloven for 2022, rettet mod opsamling og lagring af CO2 fra biogasanlæg. 2/