“Opinion is really the lowest form of human knowledge. It requires no accountability, no understanding. The highest form of knowledge is empathy, for it requires us to suspend our egos and live in another’s world.” — Plato, The Republic

Indonesia to host the World Science Forum 2026, as just announced at the Hungarian National Parliament 🙌 @WorldSciForum @HumanomicsMap @africascidip @daandutoit @clivecookson @AAASmeetings @ForoCILAC @ZakriZAH @INGSciAdvice @CNNIndonesia @Indonesia @LidiaArthurBri1 @WFSJ

How will we ever know if #AI is a net benefit to humanity?

Man tænker tilbage til det ultra pinlige marketingsstunt da Boston Consulting Group mente man kan spare 104 milliarder kroner med kunstig intelligens i den offentlige sektor. Uden at ville fortælle hvordan

Vigtigt initiativ fra regeringen har fokus på at støtte innovation og iværksætteri på danske universiteter. Husk hele fødekæden. Og husk social innovation. Design, turisme, kultur, læring, service, kommunikation

#AI ændrer alt. Det hører vi tit. Men ændrer det også ved #uddpol og forståelsen af relevante fagligheder på fremtidens arbejdsmarked? Det bør det iflg. denne tankevækkende analyse fra @mandagmorgen @aaurektor @SSH_AAU_Dekan @vetner @DMCamilla https://t.co/lqdZDJz2Bp

DEBAT: Hvilken betydning har AI for troværdig ekspertviden? Hør 3 professorers bud på #fmdk i samtalen ’AI, algoritmer og ekspertviden’ 15.6 kl. 11:25 👉 https://t.co/dty9hwwHlL #dkforsk #dktech @anjabechmann @AUDatalab - @HumanomicsMap & Anders Søgaard @coastalcph

Ser frem til debat om forholdet mellem kunstig og menneskelig ekspertviden i debat om #AI med @anjabechmann, @coastalcph og @nynnebc #FMDK

13. Det ligger snublende nær at slutte heraf, at økonomisk vækst, der angiveligt kommer alle til gode, er det eneste upartiske normative mål for den økonomiske videnskab. Og det forekommer os at mange økonomer slutter således. Men det er en påstand.

12. Da økonomisk teori også siger, at selv den allerrigeste vil lide et lille tab af "nytte" ved at skulle give penge til folk i økonomisk nød, sætter økonomisk teori snævre grænser for legitimiteten af sådanne overførsler.

11. Det er slående, at det tætteste mainstream økonomi er kommet til et princip for overførsler fra bedre til dårligere stillede er Pareto-princippet, dvs. at en sådan overførsel kun er legitim (men på ingen måde obligatorisk), sålænge den ikke stiller nogen dårligere.

10. Derfor vil det lede til en mindre samlet nytte (lavere BNP). Det er korrekt at der ikke er nogen strikt udledning af prioritering af vækst fra økonomiske teori.

9. Faktisk forekommer der at være flertal blandt mainstreamøkonomer for den opfattelse, at en bred fordeling af "lykke" (nytte) igennem overførsel til svage befolkningsgrupper vil skade arbejdsudbuddet og sække de iværksættere der må betale gildet over skatten.

8. Som vi skriver i kronikken, er det uheldigvis ikke givet at et økonomisk program, der tilfredsstiller den først halvdel af princippet også tilfredsstiller den anden.

7. Der er dog en indirekte sammenhæng imellem neoklassisk økonomisk teori og vækstdagsordenen: Økonomer henviser under tiden til Bentham og Mills princip om at frembringe "den størst mulige lykke for det størst mulige antal".

6. Det er applikationer, som økonomer selvfølgelig ikke er eneansvarlige for, de er vokset frem i et samspil med de seneste regeringer af forskellige observans. Dette er en pointe, vi prøvede at få frem i kronikken.

5. En kritik af Finansministeriets vækstorienterede regnemodeller er derfor ikke en kritik af den økonomiske videnskab som sådan, men af konkrete applikationer deraf.

4. Den økonomiske videnskab har dog som bekendt også en meget betydelig anvendt side i Danmark, institutionaliseret i en række offentlige myndigheder med Finansministeriet som den vigtigste og uhyre magtfulde.

3. Neoklassisk økonomisk teori kan uden tvivl bruges til at forfølge mange forskellige samfundsmæssige dagsordener, og universitetsøkonomer føler sig stødte over, hvad de oplever som et ensidigt kritisk fokus på vækstdagsordenen.

2. Men det er ikke kronikkens budskab. Det vi prøvede at formidle, men åbenbart ikke tilstrækkeligt klart er, at der må skelnes imellem videnskab forstået som det samlede indhold af teoribøgerne, og videnskab som anvendt i samfundet.

1. Når vi læser mainstream ser vi en tendens mod BNP vækst. Men det er ikke den eneste sandhed. Der findes mange andre økonomer og positioner. Vigtig nuance.