Den fulde analyse kan man læse her :) 12/12 https://t.co/x5HWzKJOzM.

Det her er ikke kun noget der skal løses nede i Bruxelles! Vores eksperter peger på, at Danmark har flere steder hvor vi vil kunne bidrage. Det skaber mulighed for at øge vores handlekraft samtidig med vi styrker konkurrenceevnen! 11/12

Dertil har vi også spurgt, hvad der er de største forhindringer. Og her er de tre største, adgang til manglende risikovillig kapital, adgang til arbejdskraft og manglende forskning. Alle tre ting kan heldigvis løses! 10/12

Den rigtig gode nyhed er, at vores eksperter peger på, at hvis det bliver en politisk topprioritet, så vil det faktisk være muligt at bryde afhængighederne inden for relativt få år. 9/12

Her har vi sammenholdt styrkepositioner og sårbarheder, og det peger på, at der nok er nogle områder, som er mere oplagte at starte med. 8/12

Vi har spurgt til styrkepositioner inden for forskning, talent og produktion. Særligt halter det på produktionssiden, og derfor må vi nok sande, at det er på høje tid, at vi begynder at producere mere selv i EU, fremfor bare at købe det billigst mulige sted. 7/12

Men bare fordi man har et afhængighedsforhold betyder det ikke, at man ikke kan noget selv. Vores eksperter peger også på styrkepositioner inden for flere af teknologierne - og det er noget vi kan bygge videre på. 6/12

Hvor sårbare er vi så, hvis vi ikke længere vil have adgang til en teknologi. Vi har taget et gennemsnit af den økonomiske sårbarhed, forsyningssikkerhed, militær og cybersikkerhed. Ikke overraskende er kritisk teknologi vigtigt - og sårbarhederne derfor betragtelige. 5/12

Hvem har så kontrollen af vores teknologi? Ikke overraskende er det Kina og USA som sidder på kontrollen af de kritiske teknologier i dag. 4/12

Der er dog stor forskel Teknologierne imellem, men det generelle billede er, at EU ikke er i stand til at opretholde sin egen suverænitet. 3/12

Vi har spurgt knap 400 af Danmarks førende eksperter inden for kritisk teknologi. Vi tager udgangspunkt i 16 af ASPI's definerede teknologier. Det vurderes i en overvejende grad, at EU og DK ikke selv er i stand til at opretholde forsyningen på kritiske teknologier. 2/12

I en ny IDA analyse sætter vi fokus på 🇪🇺 og 🇩🇰 afhængigheder af kritisk teknologi, som desværre er stor. Men den gode nyhed er, at sådan behøver det set ikke at være! @berlingske har historien. En 🧵 1/12 #dkøko #dkpol #eudk https://t.co/a7qLmzVmYG

Eller man kan nøjes med gennemgangen i @jyllandsposten 14/14 https://t.co/rojgA5D5yX

Den fulde analyse kan læses her: 13/14 https://t.co/WaTzb2B8bL.

Det er en udfordring, medlemslandene ikke kan løse hver for sig. For hvis vi blot rekrutterer på tværs af grænserne, ender vi med en nulsumsløsning. Der er behov for en langt mere ambitiøs tilgang til uddannelsespolitikken på tværs af medlemslandene. 12/14

Derfor har vi også kigget specifikt på STEM-manglen, som ikke kun vil blive et dansk problem. På tværs af EU-landene forventer vi en "mangel" på 1,8 mio. personer. 11/14

Vi har naturligvis også set på hvilke jobs, hvor der særligt forventes vækst, og i top tre finder man både ingeniører og IT-specialister. 10/14

Sammenligner man udbuds og efterspørgselssiden så får man, at vi generelt kommer til at stå i en kompetence mangel! Det et problem, for det vil gøre det umådelig svært at lykkes med de politiske visioner. 9/14

Særligt forventer @Cedefop at antallet af jobs der kræver viden på højeste niveau vil vokse kraftigt. 8/14

Og denne tendens gælder også på tværs af landene! 7/14